Jeg ble´ skolet af nogen af de bedste hørt´ deres diskussioner tog dem til mig i det ubevidste de gav mig et roligt sind og en tro på et men´ske ingen religiøse undertoner, men de gjorde at jeg ku´ stol´ på min næste så yo verden lå åben jeg havde alt hva´ jeg ku drømm´ om og jeg sku´ hverken brug´ våben eller slås, for maden bugned´ på tallerkner, i skålen, i køkkenet, hvor mama laved´ underværker for soulen vokseværket det buldred´ og vi ble´ størr´ ofte virked´ det som om det gik med 140 fra snotnæs´ til potjays, forpulede børn stjal alt hva´ vi sku brug fra aerosol til likør og vi gjorde honnør, for all´ de store i haven de vidste vidst ik´ hvor meget det egentlig knurred´ i maven vi så dem all´ fald´ i lortet fordærved´ imens vi holdte tonefaldet cool og blot en smule begavet Der´ nok pol´tik og bullshit så gi´ mig solstik og soulstik og ta´ mig et smut væk med guldbreaks og rulletekster fra solar plexus med Chew blæk der´ nok pol´tik og bullshit måske jeg sgu gro lidt mér fuldskæg og slå mig ned på en varm adresse, noget solrigt med strandterasse og udsigt, mango lassi og moules frites Et sted, blir en ny baby født et sted, ka en ny dag bli´ mødt Chewey, lægger rimene crazy sprødt ren dope der ik´ fucker me´ din næseryg det klæbrigt spyt, Patina og smagen er dyb det nyt der ble´ gammelt før det så dagen lys underhund, men aldrig været den slagne typ´ jeg en tvivler og en tænker og vi ga´ dem kryb lagde det sygt, som dig på en forkølet morgen Bacca sparker rim me´ en fortryllende form klassiske strukturer som de gyldne tårn' skriver fra landet midt i sjælen, men ingen følelsesporn jeg har respekt for livet, glæden, skylden og sorgen min love og min familie, yo min hyldest enorm jeg´ heldig jeg trak den lang´ end´ af ønskeknoglen Chewey, Dia crew det´ Patina, vest til øst c´mon Vi lever, vi ånder, vi tvivler, vi drømmer, vi driver som tømmer til tidevandet kommer Ja jeg drømmer en smul´ la´ mig husk et par af dem la´ tvivlen og bagagen kom dig til go´e og fuck at ha´ plus i sparekassen

I dag virker tingene indlys´nde/ Jeg sidder ind´ i skyggen med tanker om barndom og rødder herfra til Vendsyssel plotter burners og ballader med min pen som dysse og sprayer stadig lortet op, bare for simpel hygge idag er jeg ik´ sendt i dybet, men prøver at leve prøver at give for førhen ble´ min tid ofte berøvet af tvivl jeg prøver at være reel uden at overdrive kun hvis tingene spidser til gør jeg for det størr´ motiv I dag er alt photoshoppet super popped´ wack mc´er i ligeså redigeret som jeres notesblokke jeg gi´r den op for dem der turde rokke deres grimhed som smykker ord til Sluggen jeg´ hurtigt oppe, knapt så syvsover længer´ går og gemmer på nogen gems fra de korte nætter og de ekstra lange dage/ jeg koger funk op til din´ nakkekotteletter, visker tavlen ren, La nålen dropp Jeg bæller Citra, ruller Virginia, antænder skåler og blæser røgringe for min sand´ venner representer for den ægte soulhop Valby, Kbh, Chewbacca, Dialekten, La nålen dropp Den her er for mine venner der stadig er der når trippet stopper når skidtet dropper ved du det dedikeret til dig min hippiehopper homey var rum´lig når jeg lufted´ min´ beskidte sokker åbned´ min tættilknappede blues og min fortvivled´ rotter har stadig et par på loftet, men har så meget love med, så det okay, vi har vel all´ vores bras og slås med i dag bliver mine bars sammenkoblet ud fra hva jeg opleved´ gennem op- og nedturene, karma koksed´ og hva´ har det kostet og nå hertil sommetider med min soul på spil når de åbned´ ild, men hey indstil beskydningen, lortet mistet betydningen vi ældre nu, kom nu la´ os ik´ stå så still de dopeste skills i miles omkreds finder du i min omgangskreds, selv helt omme bagerst chiller i tomrummet mellem ro og fuckin´ kaos bar´ gi´ mig en hånd vejret, kom nu la os La nålen dropp

Forandring af tankemønstre, det her er gamle ønsker mellem tankevandringsnymfer og hakkebøffer håb er vel bare en samling begyndelser uden ender ud af hvor legemer, uden vi aner om vi´ blandt gode venner og gerrighed ka´ gør mænd og kvinder desperate og værdighed kommer pludselig i næste række for en men´skerace der altid vil elsk en farce selvsamme vogtere af vores vestmorale støtter det miserable og det gør du og jeg oss´ superflyers i samme luftlag som ku´ fordreje os og gør det dagligt, all´ vores vilde vaner spild af naturens materialer mens vi still´ glaner gi´ mig luft gi´ mig lov til at tænke i morgen håb´ på vi ændrer form, væk fra enkeltvogns navlepilning tilbage til men´sker før penge loven vi ku´ beslutte at vende normen Vi ku´ beslutte at end´ det vi ku´ stoppe det lige nu og her vi ku´ dreje vores skude uden at kæmpe uden blod, uden ild, uden gevær gør som vi gør når vi gør nu ja vi gør som vi gør når vi gør Så hva´ det kommet til?, dagen og morgenerne bærer formerne af fiktive penge fra statslommerne kassen er tom, vi lytter stadig til smagsdommerne hvis vi vil smage blommerne må andre slås om kagekrummerne tilbage i junglerne der ligger maden og rådner der ligger manden og forsøger at redde sig nogle skodder mens du gemmer dig bag din´ ja linen er fin men ik´ den enkleste vel? ka vi mon ændre os selv? nye dage ligger forude og byplanen den er bagude, sikkert en sovepude men nu skinner solen for innovationen dråberne foroven ka´ bli´ de første klinker til broen og de varme stråler ka´ samles og nå dig så gamle olier ka´ forbli ´ gamle i de samme huller hvis vi tager det tilbage investeringsbanker har stjålet og beslutter at stå sammen om håbet

Vi´ nogen der´ skræmt af virkeligheden, ja den er barsk og ik´ for sjov jeg vifter det over og om mig ligesom barnet med sjippetorvet for jeg´ strandet i mit og dit behov, prøver så godt jeg ka, ik´ at vær afhængig af de ting der berøver og koster liv, sløver en mofka, kobler dig af fra selvstændig tænkning du må selv være din forandring hvis du forventer ændring vi forenkler nemt ting for at ku´ rumm´ dem all´ og det´ som om vi kun ka´ fald´, 70% tungemetal 20% dum i skallen, 10 uvidende blindhed forsøger at udvide sindet men forføres af et modstridende billed´ det ene redder dagene, det andet fodrer nederlagene der langt mellem fornuft og godhed, vi` edermame blevet ekstreme så menig mand må grib` mening hvor han kan skibet hedder Håb, har du mon set hende rundt omkring hun sejler svar herfra til Peking på åbent vand hvis bare hun lå til land ku` hun gi´ hints til at forstå hvordan Ha´ medlidenhed med os, vi ved ik´ hva´ vi selv gør smadrer hva´ der er værd at elsk` hvis bare vi havde tiden med os ku` vi redd` os fra os selv før skaden blir permanent De si´r du kun frygter at leve hvis du ik´ lever rigtigt mon jeg lever forkert er jeg mon blevet for statisk er jeg for observerende, la´ jeg mig ik involvere la´ jeg dagene forbipassere uden at inhalere jeg ser temperaturen stiger, det bliver hot, men ik på en liret Club, men over kloden og gi´r vi op så bliver det fucked 37 grader, men stiger vi blot fire op har vi tung feber og så´n virker det oss´ me´ den blå cirkels krop men forskellen er, hun kender all´ de stadier mens os amøber vi må løb` og find´ ny habitater og en dag fordamper vi sikkert lissom dug for solen og frustrationerne stammer ik´ fra nogen gudsperson for vi ta´r alting for givet og forgi´r os selv si´r farvel til jordforbindelsen og det spirituell´ la´ os befri sindet, gribe stilhed og det modstridende billed´ så vi tør la det bli´ bevinget, tiden er inde

Vi´ sommetider langt fra dem vi gern´ vil være så langt fra sind og sjæl som din hjern ka bære og nogen gang tipper glasset, ud vælter galden selv udover dem vi elsker mér end nogen som helst anden når lysene slukkes og tankerne buldrer bliver støvet pisket op og balancen forkludres og du forkramper i dine mangler, dit mudder din anger, dit sludder, men ret din´ skuldre før dine chancer de smuldrer de knækkede noder kigger ned fra hylden ideer ord og toner klimper og redder idyllen musik og kærlighed, slidte vendinger ka´ stadig fortryll´ få mine ben tilbage til jorden igen, hadet er selvforskyldt og vrede er vel bylden der trykker med alt det andet dårlige og goe ting kommer som ringe i vandet og du si´r jeg blot ska´ tag´ springet og vokse med sandheden for så vokser man med alt det andet og du har som sædvanlig ret du kender mig bedre jeg respektere altid din rene kraft og så er banen lagt i hvert fald for en smule tid der kommer altid svære valg med hver eneste mulighed, men hey folks sorry, jeg skruer lige ned jeg dur ik´ til de små spurte, jeg´ på ormetid går for dig og vores i al vores langsomme hurtighed snoer mig ned i mulden mellem korn og hvede, du og livet For hva jeg nu har Mad på bordet, tag over hovedet og en modpart til at træde i sporet på mine forvirrede dage sørger du for jeg gi´r tilbage af hva´ jeg ta´r fred og ro når jeg for højt flyvende, opp´ i den syvende, glad idiot Når jeg´ for hurtigt bestemt bring mine ben tilbage til jorden igen Så jeg ser klart Jeg´ stadigvæk fedtet ind i det den negativitet der plager hele min familie vi tvivler og tænker, mangler endorfiner og pointer men vi griner lidt af svarene og så´ livet enklere nogle gange har man brug for et friskt pust så jeg samler sten og knuser mit glashus og hygger med mit puslespil til jeg forstår det slikker sårene og bygger noget nyt ud af skårene det´ så pisse diffust det ene minut er jeg nede det næste midt i min ego-rus det´ sån medium blues for jeg ved at jeg ku, hvis jeg gjorde tingene nu og nota er ik´ doven men jeg har så mange veje at gå jeg ik´ ka´ se skoven sparker min egen røv på daglig basis jeg´ på vejen, men stadig langtfra mit facit så de dage hvor bagagen vejer lidt ekstra tjekker jeg min dames øjne der genspejler mine komplekser og jeg fejler ik´ en skid, dagen er go ved mig men alle har en blå side selvom solen skinner jeg har ik´ bøf med mine vilkår jeg har bøf med hele verden for ik´ at se mig, jeg tilstår ja hovmodet har ingen ende men det starten på den at kigge i spejlet og anerkende

Ingen har nogensinde ku´ nå mig som Frk Å kan og jeg har ik´ været markspiller, men en målmand me´ optikken rettet mod midten, mit Soulland selv når love ble´ tværet ned som en mopp´ i en gulvspand og jeg var sommetider en sucker for krumspring men ik´ me´ hende, der stopper jeg det ved mundvand for hun har det hel´ som en drømm´ planet for en rummand og ja hun ka´ stadig vælte mig så´n helt omkring og playerrollen ja fuck det gi´ mig en der bevæger knolden, en der dur en der ka´ administrere mollen, når akkorderne plager ånden og de sære strømme, Frk Å du var kærkommen, yeah tonerne ska´ skæres så´n sammen ka´ vi bære drømmen om ungerne og lærdommen selv i stærk storm hvis vi´ opmærksomm´ og du ka´ få det til at klare op og så slår vejret om Du elsker mig mest når jeg allermindst fortjener det Du elsker mig mest når jeg allermindst forventer det ” Du` Åkandeprinsessen, jeg´ Mr. Kliché” Det sjældent ligeså nemt at skriv´ som lig´ nu selvom vi sensitive menn´skeliv ka´ gå itu vi skændes og bliver til kniv´, et- to, et- to Romeo bliver jeg aldrig, ik´ fejlfri, men kvote 2 andensortering i min vurdering, mit horoskop mit held du ik´ har en talfiksering som en numerolog jeg var gået hen og blevet lidt monoton pludselig rev du mig helt ud af den som et stroposkop ment på en fandens go måd´ for min´ onde cirkler var blevet en tand tosproget lidt skizofren me´ de damer, men du fandt skruelåget lukked´ op for mig og fandt årer til denne mands robåd min dans og mit rugbrød, dagligdagens go´e gåde, du sagde du ik´ var klar, men jeg antog noget om dig ku jeg skriv` og trykk´ en bog Frk Å du gør mig, tre-to-, jeg´ gået

La´ os ta´ en tur til hvor vi så Afrika starte hvor kristne og muslimer de praktisk ka´ klar det hvor Kong Salomons efterfølger var Haile Selasse Kejser RazTafari hvor de snakker Amharic han var Kejser me´ rette på Afrikas horn oppe på den stejleste bakke hvor man dyrker verdens dejligste kaffe og man ka find´ kaffeceremonier på ethvert lille marked og du ka´ finde Lucy in the sky chill´ om aftnen hvor hun vogter over alle Geishaernes kaffe du ka høre abers begejstring bekræfte en naturlig idyl som ingen skejser ka´ skaffe og Addis er centret, hjemmet for nogen af verdens fattigste men´sker og du ka´ sikkert ta´ en sightseeing etape men der ka´ være en vejspærring lige fremme Du og jeg ble´ formet imellem torden, regn og storme af jordens egen formel langt før uret drejed´ kortet du og jeg ble´ formet imellem torden, regn og storme af jordens egen formel E 10 0 PI 1 Hvor kaffen vokser vildt i alle tænkelige arter og smagen ka´ få dig til at se uendelige farver hvor rastaerne stadig gennemrejser for at de ka´ hilse på deres elskede kejser hvor kapitale selvfede interesser sørger for det både er jord og enge de straffer men der er smil selvom pengene presser for lisså længe som kvæget det græsser og honningbierne gi´r dem små enkle mirakler ja så ka´ mange af dem heldigvis klar sig det´ de oprindelige vuggen menneskeracer hvor man let bliver hypnotiseret af blæserensembler vi all´ Etiopiere fra Abyssiniens frodige bjerge bare i den blegfede udgave og mennesket vandred´ pigmenten forandredes men vi´ stadig E ti nul pi en

Nyt er godt, men hey begejstringen den falmer hurtigt for nyt er kun nyt til der noget nyt og så i skraldespanden med lortet intet er bygget til at hold´ mér, det billiger´ at skifte ud billedet er misforstået, det lig´ til at miste hovedet det´ crazy og bagvendt og jeg et æsel i karusellen, men jeg træder næsvist baglæns forsøger at tegne nogen cirkler i deres linære kvadratiske matriks, men uden at regn´ me´ det virker og ja jeg hører deres beregnende sludder, men lytter ik´ for jeg leger jo me´ brækkede noder de kaster alle mudder efter hinanden, det skærer i tandsættet når de belære mig om at lære og værdsætte tal, næppe jeg blaster anlægget, sætter mig i buddha stilling piller navleuld og gi´r dem lektioner i proper chillning mang´ kids idag er så fuld´ af indbildning tror vores levevis ik´ har en pris, knægt det´ ik´ en Hollywood filmning Nyt er godt, men den slidte sål sidder bedre på foden nyt er godt men den slidte soul Har set flere sider af kloden Det meste har mistet betydning, det næsten all´ nye ting der er produceret med en twisted forsyning men jeg ser bevidsthed og nye vind´ blæse for bevægelser hvor der er Patina viklet ind i syningen der ble´ hvisket om dødningehoveder, men det drukned i strømmen på det tilsyneladende åbne dot com der´ så kontrolleret, uanset om vi vil se det så længe vi føler os informeret tror vi ik´ vi´ vildledte yo vi må chill me´ det, elske de grå hår pensle den blå morgen, for selv de helt små skår selv det mindste brudstykke i skol´gården ka´ være den viden der besejre peng´ne der undertrykker soulformen jeg´ en rytter af Solvognen og du ka´ komme me´ mig jeg bygger broer over tidevand me´ tomme hænder gennem livets døsighed og tidsløse komponenter me´ en oppakning der får en nejsiger til at ombestem sig naturens formler gemt´ sig men vil vis´ sig langsomt bide fra sig når vi fucker me´ DNA´en det´ tidsforankret så når nyt blir gammelt, forladt og forlagt må vi samle det skrammel sammen og puste nyt liv i hva´ der var tabt