Vi´ sommetider langt fra dem vi gern´ vil være
så langt fra sind og sjæl som din hjern ka bære
og nogen gang tipper glasset, ud vælter galden
selv udover dem vi elsker mér end nogen som helst anden
når lysene slukkes og tankerne buldrer
bliver støvet pisket op og balancen forkludres
og du forkramper i dine mangler, dit mudder
din anger, dit sludder, men ret din´ skuldre før dine chancer de smuldrer
de knækkede noder kigger ned fra hylden
ideer ord og toner klimper og redder idyllen
musik og kærlighed, slidte vendinger ka´ stadig fortryll´
få mine ben tilbage til jorden igen, hadet er selvforskyldt
og vrede er vel bylden der trykker med alt det andet
dårlige og goe ting kommer som ringe i vandet
og du si´r jeg blot ska´ tag´ springet
og vokse med sandheden for så vokser man med alt det andet
og du har som sædvanlig ret
du kender mig bedre jeg respektere altid din rene kraft
og så er banen lagt i hvert fald for en smule tid
der kommer altid svære valg med hver eneste mulighed,
men hey folks sorry, jeg skruer lige ned
jeg dur ik´ til de små spurte, jeg´ på ormetid
går for dig og vores i al vores langsomme hurtighed
snoer mig ned i mulden mellem korn og hvede, du og livet

For hva jeg nu har
Mad på bordet, tag over hovedet
og en modpart til at træde i sporet
på mine forvirrede dage sørger du for jeg gi´r tilbage af hva´ jeg ta´r
fred og ro
når jeg for højt flyvende, opp´ i den syvende, glad idiot
Når jeg´ for hurtigt bestemt bring mine ben tilbage til jorden igen
Så jeg ser klart

Jeg´ stadigvæk fedtet ind i det
den negativitet der plager hele min familie
vi tvivler og tænker, mangler endorfiner og pointer
men vi griner lidt af svarene og så´ livet enklere
nogle gange har man brug for et friskt pust
så jeg samler sten og knuser mit glashus
og hygger med mit puslespil til jeg forstår det
slikker sårene og bygger noget nyt ud af skårene
det´ så pisse diffust
det ene minut er jeg nede det næste midt i min ego-rus
det´ sån medium blues
for jeg ved at jeg ku, hvis jeg gjorde tingene nu
og nota er ik´ doven
men jeg har så mange veje at gå jeg ik´ ka´ se skoven
sparker min egen røv på daglig basis
jeg´ på vejen, men stadig langtfra mit facit
så de dage hvor bagagen vejer lidt ekstra
tjekker jeg min dames øjne der genspejler mine komplekser
og jeg fejler ik´ en skid, dagen er go ved mig
men alle har en blå side selvom solen skinner
jeg har ik´ bøf med mine vilkår
jeg har bøf med hele verden for ik´ at se mig, jeg tilstår
ja hovmodet har ingen ende
men det starten på den at kigge i spejlet og anerkende